De fleste magasiner og aviser, som har gennemført test af Nokia Lumia 800 giver den flotte anmeldelser.
Senest giver dagens udgave af Børsen 5 stjerner ud af 6 under overskriften “Den tredje vej er rette vej”.
Den amerikanske tekniske presse er også ganske rundhåndede i deres anmeldelser af Lumia 800.
Techradar.com giver således 4 stjerner ud af 5 mulige og konkluderer den lange test med “Nokia Lumia 800 er den bedste Windows Phone på markedet, men der er plads til forbedringer”.
T3.com giver også 4 stjerner ud af 5 og konklusionen “Nokia’s CEO Stephen Elop kaldte [Lumia 800] ‘den første rigtige Windows Phone’ og baseret på dens performance, er det svært ikke at være enig…”
cnet.com giver selv 4 stjerner ud af 5 og et gennemsnit af 26 brugeres evaluering det samme. Konklusion: “Nokia Lumia 800 er en virkelig god mobiltelefon”.
Alle tests og anmeldelser har mange roser, men der er også torne. Ingen vil gå så langt som at sige / skrive, at Lumia 800 vil blive en iPhone killer.
Der kan dog ikke være tvivl om, at der er tale om den bedste Nokia smartphone meget længe.
Lumia 800 skulle i følge Nokia være på lager hos forhandlerne d. 20. januar.
Læs mere om Nokia Lumia 800
