Først var der sagen om fakturering af “kunder” uden aftale, så var der massefyringer i august og nu er De Gule Sider konkurs.
De Gule Sider blev tilbage i 2005 købt for 5 mia. kroner. European Directories (ED) var køber og TDC (TDC Forlag) var sælger. Sælgeren var i dette tilfælde nok den smarteste. ED betalte for telefonbøger, hjemmeside og kundebase. Men telefonlister i trykt format var allerede i 2005 for nedadgående og en “søgemaskine” med danske personers og firmaers telefonnumre og adresser har nok aldrig været 5 milliarder værd.
I hvert fald hjalp en stor fyringsrunde i august 2011 ikke nok til at redde selskabet. Dengang røg 130 medarbejdere ud. Nu ryger de sidste 250.
Ifølge selskabets (tidligere) direktør er der stor interesse for kundedatabasen, hvilket jo er logisk, men hvor meget en sådan er værd, er tvivlsomt. Og det har nok mest interesse for kreditorerne.
De Gule Sider havde ellers lagt sig i selen, for at udnytte søgemaskinen Google til at promovere deres kunder ved brug af søgemaskineoptimering. Og det var faktisk lykkedes i rimelig omfang.
Undervejs har selskabet haft sine kampe med Forbrugerombudsmanden. Mange virksomheder modtog fakturaer på på optagelser i telefonbøger som ikke blev uddelt, eller på optagelser, som ikke kunne dokumenteres. En del af den misere skyldtes også at TDC blev ved med at fakturere kunder via telefonregningen, selv om De Gule Sider forlængst var solgt. Og selv om det var “småpenge” i det store spil, så var mange bække små, åbenbart ikke for små for de to selskaber. Der blev efterfølgende indgået forlig og en del kunder fik penge tilbage.
Markedet for “directories” eller på godt dansk, kataloger eller registre, på nettet tilhører Google, og det er svært at få en bid af den kage, uanset om man indgår særlige aftaler med dem. Hvis mediet ikke er født og opvokset digitalt og på nettet, er det svært at få økonomien til at hænge sammen. Det ved også Masterseek, som forgæves har forsøgt at tjene penge på deres verdensomspændende virksomhedsregister.
Og hvad skal man da også med dem, når nu både Google og Bing er bedre til det i sig selv. Til nød kan man forsvare portaler, som fokuserer på snævre områder, og hvor brugerne kan få overblik over en specifik branche, hvorom man søger information. Et godt eksempel er Londonportalen, hvor man kan finde hvad man finde hvad man har brug for, hvis man vil finde fly til og hotel i London.